21.4.–26.9.2021
Understanding the impact of architecture
I litografiserien ‘Understanding the Impact of Architecture’ zoomer kunstneren John Kørner ind på arkitekturen og dens indflydelse og påvirkning.
I dag bor over halvdelen af verdens befolkning i storbyerne. Med urbaniseringen skyder nye, kæmpemæssige bygningsværker op. Men hvordan påvirker arkitektur i glas og beton os som mennesker? Hvad gør skala? Kan arkitekturen blive for styrende? Og hvilket forhold har vi efterhånden til naturen? John Kørner kommer ikke med færdige løsninger, men præsenterer problemerne og inviterer den enkelte til selv at reflektere. John Kørner er primært kendt for sine farverige og insisterende malerier, men det grafiske arbejde er en lige så væsentlig del af hans produktion.