28.2.2025–28.2.2026
Tomorrow and Tomorrow and Tomorrow
Du kender sikkert følelsen af at sidde et sted i byen og betragte mennesker, der passerer forbi. Måske finder du på historier og forestiller dig, hvem de er, og hvor de er på vej hen?
Fra 2004 til 2017 boede kunstfotograf Peter Funch i New York. Her brugte han hver dag mange timer på at fotografere tusinder af menneskers daglige rytmer og tilfældige møder i byen. Det blev til de to fotoserier Babel Tales og 42nd and Vanderbilt, som du kan opleve i weekendudstillingen Tomorrow and Tomorrow and Tomorrow. Serierne viser på hver sin måde, hvordan vi som individer bliver en del af en større, kollektiv tilstedeværelse i det offentlige rum.